Handel med andelsboliger i Centerparken

Centerparkens andelshavere er som udgangspunkt selv ansvarlig for evt. salg af deres andele. Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver og vilkårene for overdragelsen. Aftalen skal oprettes på foreningens standardformular (Findes under publikationer på denne hjemmeside). Overdragelse skal ske pr. den 1. i en kalendermåned, og aftalen skal foreligge til godkendelse minimum 2 måneder før overtagelsesdagen.

De fleste andelshavere foretrækker at sælge via én af de lokale ejendomsmæglere, så det er oftest dér man finder andelsboliger til salg. Der er på denne hjemmeside også en fortegnelse over andele til salg.

Salgsprisen må ikke overstige ”andelskronen”. Andelskronen beregnes løbende, på baggrund af valuarvurdering hver 12. måned. Den aktuelle overdragelsessum varierer betydeligt, afhængig af andelens stand og beliggenhed. Mange af boligerne har havudsigt, andre har en lille terrasse, og nogle er lækkert moderniserede. Det påvirker overdragelsessummen.
 
 
Bestyrelsen syner alle boliger ved overdragelsen, og inden indflytning finder sted. Hvis lejligheden har mangler udover hvad der følger af normalt brug, vil sælger blive pålagt at betale for nødvendig istandsættelse.

Dette gælder dog ikke indvendig vedligeholdelse (malervedligeholdelse) og hårde hvidevarer. Indflytning inden syn accepteres ikke.
Andelsboligforeningen Centerparken | CVR: 77721215 | Ishøj Østergade 30, 2635 Ishøj